Babyhold med fokus på sprog og berøring

Intet andet kan stimulere dit barns hjerne som berøring. Derfor kombinerer jeg på mit hold sansningen, aktiviteten og berøringen med det sproglige fokus.

På holdet får du konkrete øvelser, som I også nemt kan lave derhjemme.
Alt foregår i børnehøjde og fuldstændig på børnenes præmisser. De første 5-10 min. bruger vi altid på at lande og finde os tilrette i stemningen.

far og datter krammer
@thirdcoasttribe

Babyhold 0-1 år

Babyer forstår mere, end mange af os umiddelbart tænker. Derfor er holdet også opbygget omkring dialog og spejling af barnet. Formålet er, at baby bliver forstået og taget med på rejsen, mens din baby nyder dit nærvær og selskab. Det er kontakten mellem jer, der styrkes, og din babys selvværd vil have fået et kæmpe boost efter oplevelsen.

På holdet gennemgår vi bl.a. øvelser som stimulerer barnets proprioceptive sans (kropsbevidsthed), øvelser der hjælper selvfølelsen på vej, og øvelser der styrker hjernehalvdelene i at kommunikere.

Jeg har designet øvelserne, så de kan varieres efter både dit og din babys temperament og udviklingsstadie, så alle kan være med.

Varighed ca. 1 time. Typisk starter holdet ved 10-tiden, men hvis I er en samlet gruppe, finder vi det tidspunkt, der passer jeres babyer bedst.

Hent sange og remser fra mine hold her