Når det kommer til barnets søvn, er det ikke en kamp, der skal vindes. Det handler udelukkende om tryghed og tilknytning.

Du er, lige som du skal være. Og det samme er dit barn. Jo mere bevidst, du er om dine egne mønstre, jo bedre kan du håndtere dem og på sigt gøre både dig selv og dit barn tryggere – også når bølgerne går højt.

Lige efter fødslen er I alle sårbare. Det er et stort øjeblik, og fødslen er på mange måder kulminationen på al forberedelsen og ventetiden.

Det er helt normalt at føle stort savn den første tid. Savn til den store. Savn til to- og tresomheden. Savn til egentid. Savn til den lille ny, fordi den store også tager opmærksomhed. Savn til en hverdag der var før.

Samtidig med at du kan føle dig overvældet af lykkefølelse og kærlighed.

En HELT almindelig reaktion fra dit store barn, når h*n bliver storebror/storesøster er, at h*n begynder at lege, at h*n er en baby. 

Enten hvor det er eksplicit leg, hvor dit barn leger rollespilsleg, eller hvor dit barn giver udtryk for, at h*n fx også gerne vil ammes, mades, have opmærksomhed ved at skrige eller måske blot svarer med “gugu gaga”, når du spørger om noget.

Men det er ikke kun, når dit barn er blevet storebror/storesøster, at du kan opleve tendensen. 

Tilknytningen fungerer heldigvis sådan, at der skal gå mere end én ting skævt, før tilknytningen tager skade. Og det, der går galt, skal ske gentagne gange over længere tid, før tilknytningen bliver decideret utryg.

En tryg tilknytning er vigtig, fordi dit barns psykiske funktioner ift. at indgå i og skabe relationer, udvikle empatisk forståelse og selvregulere i høj grad afhænger af, hvilket miljø h*n er opvokset i. 

Det er igennem de interaktionsforløb, dit barn har været involveret i, at h*n udvikler forskellige relationsstrategier, som bliver en slags prototype for den måde dit barn indgår i fremtidige interaktioner med andre på.

Den trygge tilknytning mellem dit barn og nye voksne starter med, at fokus er på relationerne. Din relation til de andre voksne, der skal passe på dit barn og din relation til dit barn er afgørende for, om dit barn føler sig tryg nok til at kaste sig ud i nye relationer.

Den usynlige forbindelse giver dit barn trygheden i, at I hører sammen og er forbundet, uanset hvor I befinder jer.

Tilknytningen vil for de fleste børn have fået optimale betingelser med planen her, fordi relationsopbygningen er sket naturligt og uden pres. Men husk altid at følge din mavefornemmelse. Hvis dit barn virker klar til næste trin, så kan du sagtens hoppe et led over. Ligesom du også kan hoppe et trin eller to tilbage, hvis det viser sig at være gået for hurtigt. Husk også løbende at afstemme med dit barns nye pasningssted.

Det er normalt, at børn udviser dele af denne adfærd i perioder, og det behøver ikke være pga. tiden i institution, at dit barn har den opførsel. Men det er tegn på, at dit barn har det svært, og fortsætter det over en længere periode, er det værd at se nærmere på, hvilke faktorer i barnets liv som ikke er hensigtsmæssige.

Dit barn har en supersocial evne, og det betyder, at børn (i alle aldre) gerne vil agere i overensstemmelse med sine forældres overbevisninger.

Derfor er straf og belønning ej heller nødvendigt i opdragelsen, hvis vi formår at betragte denne særlige evne som en fordel, og indse hvor stor en magt vi faktisk har som vores børns forældre – blot fordi vi er deres forældre.

Det kan godt føles svært for alle parter, når hverdagen med institution og mødetider starter, og det kan føles som en indkøring på ny. I artiklen her kan du læse, hvordan du takler overgangen til institution bedst.

Dit barn føler sig med stor sandsynlighed uretfærdigt behandlet, når det udtrykker ligegyldighed. Derfor er din opgave at genetablere tilknytningen, når det sker.

Det tager tid og tålmodighed at blive tryg ved nye mennesker, og det er sundt. Dit barn navigerer ud fra din tryghed, og derfor er det vigtigste i en indkøringsperiode, at du selv har det godt med dit barns nye omsorgsperson.

Det er ikke et personligt fravalg, når dit barn vælger den ene forælder over den anden. 
Det er den "fravalgte" forældres ansvar at arbejde på relationen til barnet, hvis h*n ønsker sig den anderledes. 
Det er aldrig barnet ansvar, og det er ingen selvfølge, at man som forældre "får lov" til kram, kys, leg, bleskift, putning osv. Den eneste selvfølge, der er i forældre-barn-relationen, er, at du som forældre altid vil støtte og elske dit barn og guide dit barn gennem tilværelsen, ud fra de grænser og meninger du personligt selv har.